30. september 2025

Entry/Exit System indføres i Esbjerg Airport

I Esbjerg Airport skal man fremover beregne ekstra rejsetid, når man rejser uden for EU, fx til Aberdeen. Læs mere om, hvad det betyder for dig som rejsende.

Fra og med den den 12. oktober 2025 vil Esbjerg Airport gradvis indføre det nye EU Entry/Exit System (EES).

Systemet betyder, at alle rejsende fra ikke-EU-lande skal registreres digitalt ved ind- og udrejse – blandt andet ved hjælp af fingeraftryk og ansigtsfoto.

Formålet er at digitalisere og modernisere grænsekontrollen for blandt andet bedre at kunne opfange personer, der overskrider deres opholdstilladelse.

Når EES er fuldt implementeret, vil passtempling ved ind- og udrejse blive erstattet af den digitale registrering.

EES gælder ikke for danske eller øvrige EU-borgere, men kun for statsborgere fra tredjelande (uden for EU/Schengen).

Vi anbefaler dog alle rejsende til Aberdeen at møde i god tid. Der må i opstartsfasen forventes ventetid ved paskontrollen.