Kan offshore sektoren gøres grøn? 

Det forsøger Esbjerg Airport at undersøge i et EU – Interreg projekt, der løber over de næste fire år.

Esbjerg Airport er lead partner i projektet, som er designet til at til at imødekomme de specifikke ønsker og mål, der er fremsat i henholdsvis Esbjerg- og Oostende Erklæringerne. 

I de to erklæringer har ni europæiske lande forpligtet sig til at arbejde hen mod målet om at udbygge Nordsø-aktiviteten til at opføre 134 gigawatt havvind i 2030 og mere end 300 gigawatt i 2050.   

DIOL – Develop Innovative Offshore Logistics

 

Esbjerg Airport er gået sammen med Esbjerg Havn og ti andre internationale virksomheder, havne, lufthavne og universiteter om at samarbejde om EU-projektet, DIOL.

 

Projektet har til formål at at forbedre effektiviteten og bæredygtigheden i offshore-sektoren inden for havvindenergi, olie og gas og således gøre Nordsøen til Europas grønne power plant. 

For at nå i mål med at udvikle Nordsøen til Europas grønne power plant, har partnerne fremsat 9 pilotprojekter, som de i løbet af den fire-årige projektperiode, skal undersøge.

 

  • Intelligent offshore-dronetransport
  • Vedvarende energi til udstyring af logistikknudepunkter
  • Intelligent bemandet/ubemandet brug af luftrummet
  • Intelligent miljødatastyring i logistikcentre
  • Tilpasning af logistikcentre til forsyning af fremtidige energiøer
  • Intelligent overvågning af logistikcentre/vedvarende energiinfrastruktur
  • Opbevaring af miljøvenlige brændstoffer i logistikcentre
  • Offshore-lagring til flydende vindmøller

 

Projektet afsluttes i 2027 og er finansieret af EU’s Interreg-program, som støtter transnationale samarbejdsprojekter, der arbejder for at tackle fælles udfordringer og fremme regional udvikling.