Destinationer
Vi servicerer to ruter:
Stavanger og Aberdeen.
Stavanger og Aberdeen er centrale byer med stærke bånd til offshore-industrien, og derfor naturlige destinationer i vores rutenetværk. Ruterne understøtter erhvervsrejser og samarbejde på tværs af landegrænser, især for fagfolk og virksomheder med tilknytning til energisektoren.
Men forbindelserne har også stor betydning for private rejsende. Uanset om du har familie, venner eller personlige relationer i Norge eller Skotland, eller blot ønsker at opleve natur, kultur og byliv i disse spændende regioner, gør direkte ruter rejsen både nemmere og hurtigere.
Læs mere nedenunder.
Bemærk venligst, at Stavanger-ruten midlertidigt er sat i bero.
Vi håber, snarest muligt at genoptage ruten.
Stavanger, Norge
Området omkring Stavanger byder på en fantastisk natur, hvor specielt fjordene og fjeldene er langt fra den natur, vi kender fra Danmark.
Udforsk fjeldene fra vandsiden med en guidet kajak- eller sejltur, hvor du vil opleve imponerende vandfald, stejle klippeformationer og dybe grotter.
Rejs langs den smalle lysefjord og nyd udsigten den til den smukke og ikoniske Prædikestol. Prædikestolen knejser 604 meter op over fjorden og er kåret til et af verdens mest spektakulære udsigtspunkter.
For de flora- fauna- og dyreinteresserede venter der unikke oplevelser i Nationalpark Jotunheimen. Det varierede landskab betyder, at det er muligt at komme helt tæt på det interessante dyre- og planteliv.
Stavanger by emmer af historie og atmosfære. Samtidig er byen med sine 132.000 indbyggere et pulserende samlingspunkt med et spændende forretnings- og restaurationsliv.
Aberdeen, Skotland
Skotlands 3. største by Aberdeen er garant for fantastiske natur-, historie- og kulturoplevelser.
Udforsk den smukke nationalpark The Cairngorms i det skotske højland, hvor du kan stå på ski, tage på vandreture og bestige bjerge.
Der er spændende jagtmuligheder i højlandet, som sammen med hyggelige hoteller, lokale pubber og små landsbyer er garant for en helt unik oplevelse.
Golfspillere kan tage udfordringen op på 55 forskellige golfbaner, der alle ligger i naturskønne omgivelser.
Skal tørsten slukkes efter de 18-huller på golfbane, er der mulighed for at besøge et af de mange whiskydestillerier – alle med stolte traditioner bag sig.
Savner du i stedet et regulært adrenalinsus – og er klar på en udfordring – ligger whitewater kajakken klar til en gysende oplevelse på områdets smukke og brusende floder.
Aberdeen Havn er et af Europas bedste steder til at udforske både delfiner, sæler og hvaler. Book en havnerundfart og få en oplevelse ud over det sædvanlige.
Få mere at vide om Aberdeen og omegn.
Du kan købe flybillet direkte gennem flyselskabet Loganair.

